Udgivet man d. 22. feb 2021, kl. 11:32

Den 14. marts kommer der ingen og banker på din dør. Det har ellers været fast tradition siden slutningen af 90’erne, hvor Folkekirkens Nødhjælp har afholdt deres årlige sogneindsamling.

Men på grund af coronapandemien må indsamlingsbøsserne i år blive i skabet - og i stedet opfordres danskerne til at støtte verdens fattigste digitalt.

Hvornår

Vi samler ind i hele uge 10 (fra d. 7. til 14. marts) og håber på, at vi endnu engang kan vise, at hvis alle gør lidt kan vi sammen udrette rigtig meget.  

Hvorfor

For lige nu står problemerne i kø for verdens fattigste. Mens klimaforandringernes konsekvenser er en realitet, har coronapandemien været med til at forværre problemer, der eksisterede i forvejen. Sult, ulighed og konflikter.

Din støtte hjælper verdens fattigste med at:

  • skaffe adgang til rent drikkevand, så ingen må tørste.
  • dyrke små køkkenhaver, der sikrer varieret kost, så ingen må gå sultne i seng.
  • plante træer, der sikrer et bedre klima og en grønnere fremtid.

Hvordan

Vi har oprettet en digital indsamlingsside for Sct. Jørgens sogn, og vender tilbage med flere informationer om, hvordan du kan deltage.


Kategorier Nyheder på hjemmesiden