Hospitalet i middelalderen

Sct. Jørgens Kirkes historie er uløseligt knyttet til det gamle hospital, der ligger umiddelbart ved siden af kirken.

I middelalderen husede hospitalet de spedalske. De spedalske levede efter de gamle kloster-reglers forskrifter, og hospitalet kaldes derfor også klostret. Samtidig havde de spedalske deres egen kirke, hvor de hver dag deltog i det bøns- og gudstjenesteliv, der hørte et kloster til. De syge blev passet af plejere, men havde også – så vidt deres sygdom tillod det – til opgave at medvirke ved klostrets drift. En af disse opgaver var tiggeri, og det vides, at tiggere fra Sct. Jørgensgården i Svendborg færdedes i de omliggende herreder, hvis indbyggere så til gengæld havde ret til at blive optaget i klostret, hvis de blev syge.  

Da spedalskheden i Danmark klingede ud omkring 1500, blev de gamle Sct. Jørgensgårde anvendt til andre formål. Her i Svendborg blev klostret indrettet til en stiftelse for enlige kvinder. Denne stiftelse hørte under Hvidkilde Gods og fungerede uden afbrydelse helt indtil 1998.  

Lad os se på Hospitalet i dag og gå på besøg i Store Kloster