Hospitalet i middelalderen

Sct. Jørgens Kirkes historie er uløseligt knyttet til det gamle hospital, der ligger umiddelbart ved siden af kirken.

I middelalderen husede hospitalet de spedalske. De spedalske levede efter de gamle kloster-reglers forskrifter, og hospitalet kaldes derfor også klostret. Samtidig havde de spedalske deres egen kirke, hvor de hver dag deltog i det bøns- og gudstjenesteliv, der hørte et kloster til. De syge blev passet af plejere, men havde også – så vidt deres sygdom tillod det – til opgave at medvirke ved klostrets drift. En af disse opgaver var tiggeri, og det vides, at tiggere fra Sct. Jørgensgården i Svendborg færdedes i de omliggende herreder, hvis indbyggere så til gengæld havde ret til at blive optaget i klostret, hvis de blev syge.  

Da spedalskheden i Danmark klingede ud omkring 1500, blev de gamle Sct. Jørgensgårde anvendt til andre formål. Her i Svendborg blev klostret indrettet til en stiftelse for enlige kvinder. Denne stiftelse hørte under Hvidkilde Gods og fungerede uden afbrydelse helt indtil 1998.  

Læs også brochuren om Sct. Jørgens Kirke, der ligger fremme i våbenhuset.
Bogen "Sct. Jørgens Historie" af Erik Nissen er blevet genoptrykt og indeholder nu også et afsnit om sognegårdens historie.

Bogen kan købes på kirkekontoret for 50,- kr.

Den kan også downloades og læses HER