Salmesangsprojekt

Svendborg provstis salmesangsprojekt for 4. og 5. klassetrin går tilbage til år 2001. Projektet har fra første begyndelse haft stor tilslutning og bred opbakning. Udgifter til materialer og transport dækkes af provstiets kirkekasser.

Formål:

             - at fremme samarbejdet mellem skole og kirke

             - at fremme salmesangen

Da indøvelse og kendskab til dansk salmetradition indgår i folkeskolens læseplaner på flere klassetrin, har skole og kirke en klar fælles interesse i et samarbejde omkring den danske salme. På skolen kan læreren lade arbejdet med salmerne indgå i et samspil med klassens øvrige fagområder, mens organist og præst kan præsentere børnene for salmerne i en kirkelig sammenhæng.

Arbejdsgruppen formidler kontakten mellem kirke og skole

Arbejdsgruppen består af 4 præster, 2 organister, 1 lærer og 1 kordegn.

Arbejdsgruppen tager sig af følgende:

- at  fastsætte dato for den fælles salmesangsdag og udvælge salmer fra Den danske Salmebog.

- at  udsende tilmeldingsmateriale og samle tilmeldingerne.

- at  udsende oplæg til undervisningsmateriale.

- at planlægge og organisere den  fælles salmesangsdag i domkirken i Odense.

- at føre regnskab og  fordele udgifterne på kirkekasserne i provstiet.

Transporten arrangeres af et busselskab.

 

Salmesangsprojektet på skolen og i sognekirken

På skolen kan den enkelte lærer forholde sig helt frit til det udsendte undervisningsmateriale. Nogle lærere vælger at lægge vægten på indøvelsen af salmerne alene, mens andre inddrager salmerne i  undervisningen i et eller flere fagområder.

Den lokale sognepræst har den direkte kontakt til skolen og han/hun arrangerer i fællesskab med klasselæreren et besøg i sognekirken, hvor præst og organist præsenterer orgelet og salmerne i kirkens rum og ikke mindst besvarer klassens mange spørgsmål.

 

Den fælles salmesangsdag

I  domkirken er den fælles salmesang udvidet med en rundvisning.

Præster fordeles på forsk. stationer i kirken og får x antal min. til at fortælle deres "historie". Emnerne ved de forsk. stationer  afhænger af årets tema.

Organisterne spiller i 3.min., mens klasserne går videre til næste station.

Salmesangen kædes sammen af en præst i ornat, der kort fortæller om de salmer der synges -  og både domkirkens hovedorgel og kororgelet tages i brug. 

 

LÆS yderligere på provstiets hjemmeside